Ingen smalle steder

En guide til god stil for kurvede kvinder
af SASCHA DUPONT

 

Pris: 229 kroner

Køb den på saxo.com

Kære skønne kurvede kvinde

Denne bog er til dig. Til dig der gerne vil forvandle dig fra buttet dame til glamourøs diva. Med varme og humor tager Sascha Dupont dig kærligt men bestemt under armen og guider dig frem til god stil. Du får hjælp til at opbygge en god basisgarderobe, der indeholder tøj og accessories, der passer til netop din krop. Sascha er den kritiske og stilsikre veninde, der fortæller dig hvilke snit, mønstre og materialer, der får dig til at stråle. Hun tager både fat i de store linjer og de små tricks. Fra afklippede nylonstrømper under kjolen en varm sommerdag til hvorfor en sweater om maven ikke virker camouflerende, og hvorfor man skal undgå bukser med et forvasket look på lårene.

I denne bog får du ikke et eneste slanketip. 20 kilo tyndere er nemlig ingen garanti for god stil. Det betyder meget mere at ryggen er rank og at du har glimt i øjet. Derfor får du også et lille selvtillidsboost med på vejen. Et par strategier til at få sluttet fred med ridebukselår, farvellerdeller og ekstra polstring på maven. Det er tid til at bringe det skønneste frem i dig.

Indbundet | 158 sider | 978-87-92326-03-4 | 1. udgave

Jeg elsker Ingen smalle steder fordi...

Sascha er så fantastisk uhøjtidelig. Hun giver mig ikke dårlig samvittighed over at jeg ikke gider bruge 20 minutter og 10 forskellige stylingprodukter på at sætte mit hår hver morgen. I stedet har jeg fået nogle små fifs, som jeg kan have i baghovedet næste gang jeg shopper. Så jeg ser frem til et klædeskab fyldt med tøj, jeg glæder mig til at tage på - og langt færre fejlkøb.
 

Anmeldelser

"Sascha Dupont har udgivet en bog som hedder ‘Ingen smalle steder’. En rigtig god bog faktisk. Jeg synes den er rigtig sjov og inspirerende. Den er skrevet på en måde så den er letlæselig og absolut ikke kedelig. Her får du masser af fif til hvilket tøj du skal benytte, hvis du er en kvinde med lidt kurvede former. Og tøjet er rigtig flot, ingen kedelig mormortøj og telte i denne bog."

Volumee

"Bogen er skrevet i et humoristisk tonefald, og Sascha selv viser sig frem under påklædningens "Do's and dont's" .. Vidste du for eksempel, at bukser der er "slidte" får dine lår til at se større ud? .. Det kom som en overraskelse her, men på Saschas krop var det tydeligt at se forskellen."

Full Figured Fashionista

CLOCKWISE LIGHT:

2-3 tryk på DVD-afspillerens stop-knap og derefter play kan føre dig direkte frem til filmen - ingen tid spildt på advarlser, trailers m.m. Virker på de fleste DVDer.

Kontakt os: Clockwise | Alléen 2 | 8362 Hørning | E-mail: info@clockwise.dk | Tlf: 20 12 32 80