![]() Gear ned med stilDet nedgearede liv er hverken fattigt eller for de få. Det er det gode liv, og du kan leve det. Hvis du vil. Karin Lilja viser i denne bog vejen til et liv med mere tid og livskvalitet. Det handler ikke om at give afkald på al luksus, men om at prioritere. Prioritere sin tid og sine ressourcer. Med udgangspunkt i simpel hverdagsøkonomi peger hun på de steder, hvor man kan få pengene til at strække lidt længere uden at give afkald på det, der gør livet lækkert. Hun viser med konkrete eksempler, hvordan man får skåret overflødige udgifter væk, så der er råd til både kvalitet og fritid. Indbundet | 205 sider | 978-87-92326-05-8 | 1. udgave Jeg elsker Gear ned fordi ...Lige som de fleste, så har jeg travlt med at jonglere karriere, familieliv, hjem og fritid. Men siden jeg læste ”Gear ned” for første gang, er der langsomt blevet lidt mere overskud i mit liv – både tidsmæssigt og økonomisk. Det lyder måske lidt helligt og jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er en af dem, der tænder på at flytte til Samsø og blive selvforsynende økologisk landkvinde. Det fantastiske ved denne bog er netop, at det ikke kræver radikale livsomvæltninger at geare lidt ned. |
||
Kontakt os: Clockwise | Alléen 2 | 8362 Hørning | E-mail: info@clockwise.dk | Tlf: 20 12 32 80 |
||